Hvorfor kan vi pludselig lide rosé?

Så er et atter tid til at smage på den sommerfriske vintype, rosé, hvis tidligere ringeagtelse er vendt til en nærmest eksplosiv popularitet. 

Din smagspræference har meget lidt med smagsløg og resten af sanseapparaturet at gøre, og defineres som en mere eller mindre bevidst intellektuel handling. Hvis du har været i tvivl om den sandhed, så finder argumentet støtte i den årligt tilbagevendende opblomstring af vores kollektive glæde ved rosévin. Sådan en har vi nemlig ikke altid haft. For bare fem-seks år siden var danskernes forbrug af rosévin marginalt og åbenlyst mest for sjov og for at fejre en særligt varm dag i sommerhuset. Men med en hjælpende hånd fra den globale opvarmning og et par gode somre, har vi fået øjnene op for, at rosévin er en vinøs disciplin med fuld eksistensberettigelse og en kvalitet langt ud over sit farvestrålende bidrag til en hyggelig aften. Salgstallene i detailhandelen og efterretninger fra vinindustrien generelt viser, at holdningsændringen er global, og at den er foregået med en overraskende hastighed.

Rosévin har ændret sig

Spørgsmålet melder sig om, om det er den trods alt begrænsede temperaturændring alene, som er skyld i vores pludselige tallerkenvending, eller om det er enten vinen eller os, der har ændret sig. Svaret er nej til det første – vejr og vind afgør ikke alene vores smagspræference – og ja til begge sidstnævnte. Rosévin har ændret sig igennem de seneste år. Med rosévin menes ikke den specifikke vin, men snarere det generelle udbud på det danske og det internationale marked. Engang var rosé en let, tør og spinkel vin fra Spanien eller Sydfrankrig. I dag er udbuddet langt bredere, med rosévine fra alle verdenshjørner, nogle store, tunge og alkoholiske, andre florlette og forfriskende, nogle sødmefulde, nogle med bobler og nogle sågar i dåser, kartoner eller bag-in-box. Det øgede udbud og variationen giver et klart incitament til at opgradere anseelsen af typen. En anden ændring ved selve produktet er dets visuelle udtryk. I takt med at flere og flere vinproducenter bliver opmærksom på brandingens kraft og det essentielle i at skille sig ud fra mængden – også visuelt på hylden i supermarkedet – er indpakningen af rosévin blevet stadigt mere sexy og spraglet i hele det rød/hvide spektrum. En intenst pink rosé i en klar flaske med en neongrøn folie om halsen er nemmere at få øje på, mere nærliggende at smide i kurven og ikke mindst meget sjovere at stille på bordet derhjemme, end fordums mosegrønne flaske med et brunt slot på etiketten.

Åbenhed, eksponering og tid

Men det er ikke kun rosévin som produktgruppe, der har ændret sig. Vores, både din og min, smag ændrer sig også. Ikke konstant, ikke lineært, ikke i takt med hinanden og ikke altid lige forudsigeligt. Men det kollektive æstetiksyn er en fleksibel størrelse, og man skal bo meget langt fra alfarvej, nyhedsstrøm og medmennesker for ikke at lade sig påvirke. Om vi synes, at noget smager godt eller ej, afgøres som en funktion mellem åbenhed, eksponering og tid. De tre faktorer virker parallelt, men de påvirker også hinanden indbyrdes. Fx er graden af eksponering i vidt omfang afhængig af graden af åbenhed. Hvis du ikke har lyst til at prøve noget nyt, er sandsynligheden mindre for, at du får en positiv oplevelse af det nye og dermed reviderer din præference. Et andet eksempel er relationen imellem eksponering og tid. Selvom du sjældent prøver noget nyt, kan din præference langsomt ændre sig, som accepten af dine få forsøg får lov at konsolidere sig over årene. Det har vi oplevet med fx chilensk og australsk vin, og for tiden med økologiske fødevarer, for bare at nævne ét eksempel uden for vinens verden. Endelig synes mange udsagn at forekomme os mere sande, når vi har hørt dem mange gange, jf. forholdet mellem åbenhed og tid. Om du selv holder mere eller mindre af rosé i dag end for 10 år siden, så vil din accept af det forhold, at mange vindrikkere, store dele af pressen og din vinhandler har en mere positiv indstilling til typen, påvirke dig en smule, hver gang du hører eller læser det. På sigt bliver du en del af opsvinget og det vil uvægerligt manifestere sig i et lejlighedsvist roséindkøb eller to.

Bestem selv din smag

Med målrettet træning i åbenhed og eksponering bliver vi i højere grad herre over udviklingen af vores egen smagspræference. Vi skal turde prøve noget nyt; vi skal være klar til at acceptere de nye indtryk; og vi skal gøre os klart, hvorfra inspirationen til øvelserne skal komme. Hvis vi undlader at tage stilling, bliver vi alt for oplagte skydeskiver for stordistributionens annonceammunition i form af tilbudsaviser, reklamer og udsalgsskilte. Man skal ikke gå af vejen for et godt tilbud, men er tiden ikke kommet, hvor vi har råd til selv at sætte dagsordenen for, hvad vi udsætter vores sanseapparat for? Erkendelsen af smagspræferencens anatomi er en god begyndelse, men den skal følges op af en større bevidsthed og større kræsenhed i forbruget. Det er din smag. Værn om den, og vær selektiv i din åbenhed. Og smut så ned og køb en flaske rosé til i aften. You know you want it.

Fakta

Fakta om rosé

Typen = farven

  • Rosé er navnet på en vintype, som er opkaldt efter sin rosa kulør.
  • Der er ingen formel regel for, hvad der er hhv. hvid-, rosé- og rødvin. Dit øje bestemmer typen.
  • Rosé får sin farve fra druens skal. Der laves altså primært rosé af blå druer (rødvinsdruer).
  • Farven kan også opnås ved at blande rødvin i en hvid- eller rosévin, men det er sjældent nødvendigt.

Sådan laves rosé

  • Meget rosé er et biprodukt af rødvinsproduktion. Man lader rosévinen løbe ud af tanken for at ændre relationen imellem den resterende mængde most og alle drueskallerne. Som sådan opnås en kraftigere rødvin.
  • Rosé kan også produceres selvstændigt ved at have en meget kort udblødning af farvestof. Men meget af vinens smag og i særdeleshed aroma trækkes ud under den samme proces, så der skal findes en fin balance.

Sådan smager rosé

  • Rosé er adstringent, dvs. med sammensnerpende mundfornemmelse, i forhold til mængden af tannin, som også er det stof, der giver vinen sin kulør.
  • Med tanninens rensende effekt er rosé bedre til fed mad end mange hvidvine.
  • Da tanninindholdet er meget mindre end i en rødvin, kan man køle rosévinen ned for at opprioritere frugtighed og syrens aktivitet, hvilket gør vinen friskere og saftigere, uden at adstringensen bliver ubehagelig.

Hvad skal jeg købe?

  • De fleste roséer er bedst, når de er unge, dvs. inden for et år fra høsttidspunktet.
  • De mest berømte rosé-producerende områder er sydfranske Provence, Tavel og Lirac, men også mange spanske regioner har lang tradition for produktion af rosé.
  • Orienter dig i forhold til sødme og tørhed, om vinen bobler eller er stille, og i forhold til alkoholindhold som et parameter for vinens tyngde. Spørg din vinhandler.